Om myopi
At få dit barn væk fra skærmen og ud i vejret for at lege er ikke altid let, men det hjælper at have en plan med hyggelige udendørsaktiviteter klar. Det er godt for øjnene, ligesom det også har andre sundhedsmæssige fordele at komme udenfor at lege.
En klassiker som ikke kræver grundige instruktioner. At tilbringe tid undedørs i dagslyset har en positiv effekt på børns syn. Ved at lege skjul får barnet desuden trænet fokuseringsevnen ved skiftevis at fokusere på forskellige afstande.
Find et gammelt lagen frem, og et par pinde som du binder sammen til et kors. Sæt en line på, og så har du bygget en hæderlig drage. Denne aktivitet giver også barnet et behov for at fokusere på forskellige afstande, som en afveksling fra nærarbejdet og tiden foran skærmene og bøgerne.
De fleste barn kan godt lide at tegne og male, så hvorfor ikke bare gøre en helt almindelig indendørsleg til en udendørsleg? Kridt er let at få fat i og fungerer både til at lave et ægte mesterværk, eller at lave en hinkekonkurrence.
En aktivitet som kræver lidt mere forberedelse, men som helt sikkert får dit barn til at glemme skærmene er en skattejagt. Ambitionsniveau og udgifter bestemmer du selv, og hvis du har flere børn, så kan de jo forberede en skattejagt hver især. Med et kort over haven eller området hvor I bor, ledetråde placeret på ruten og en skattekiste fyldt med guld (eller måske snarere chokolademønter med guldpapir) så er skærmen blot et minde – i hvert fald for en stund.
Naturbingo er en leg som kan leges om og om igen. Legen går ud på, at hvert barn får en bingoplade, som de skal udfylde ved selv at finde de ting, som bingopladens forskellige ruder viser. Det kan være et birkeblad, en pind eller en kegle? Vil du som ansvarlig for legen spare tid, så findes der bingoplader på nettet, som kan downloades frit.
Skærmene er let tilgængelige, underholdende og de gør vores hverdag lettere på mange måder. Men de giver os også tørre og trætte øjne. Et simpelt og gennemtestet trick, som er godt for vores øjne er 20-20-20-reglen: Tag en pause i 20 sekunder for hvert 20. minut og fokuser blikket på en ting som er mindst 6 meter væk (20 fod).