Om myopi
De fleste børn bliver født langsynede. Det betyder, at barnets øje helt enkelt er for kort fra fødslen. I takt med at barnet vokser og nærmer sig skolealderen, vil øjnene normalt have opnået den rigtige øjendybde og synet vil derved have tilrettet sig. Indtil dette sker benytter barnet øjnenes indbyggede fokuseringsevne, som kan sammenlignes med autofokus på et kamera, som for det meste kan kompensere helt fint for, at øjnene i princippet er lidt for korte.
Øjnene fortsætter dog med at vokse ind i teenage-alderen og hos visse børn og unge vokser øjet så meget, at det bliver for langt. Når øjet er for langt, så bliver barnet i stedet myopt – det vil sige nærsynet. Myopi, eller nærsynethed, indebærer helt enkelt, at øjet er for langt i forhold til øjets brydningsevne, hvilket gør det sværere at se detaljer på lang afstand, som for eksempel på tavlen i klasseværelset eller teksten på TV’et. Børn bliver oftest nærsynede i alderen mellem otte og tretten, men nærsynetheden kan fortsætte med at udvikles gennem teenage-årene og hos unge voksne.
Barnet ved oftest ikke selv, om de har et problem med synet eller ej. Det er derfor afhængigt af dig som forælder at være opmærksom på, at få dit barns syn undersøgt for at sikre, at synet udvikles på den bedst mulige måde.
Læs mere om de normale tegn som du skal være opmærksom på her.