FAQ

Her samler vi de mest almindelige spørgsmål omkring børn og myopi.

Hvad indebærer myopi? Myopi, eller nærsynethed, indebærer at øjet er for langt i forhold til øjets brydningskraft, hvilket gør det sværere at se de små detaljer klart på lang afstand, som for eksempel tavlen i klasseværelset eller teksten på TV’et, men man ser derimod oftest klart på kortere afstande. Læs mere om myopi her

Er myopi arveligt? Ja, myopi er arveligt. Hvis begge forældre har myopi så er risikoen for at barnet får myopi 50%. Hvis kun en af forældrene har myopi, så vil risikoen for barnet være 33%, og hvis ingen af forældrene har myopi, så er risikoen nede på 25%.

Kan myopi forebygges? Myopi er på den ene side arveligt, men påvirkes også af den kultur og livsstil som barnet lever i. Det faktum at børn i dag bruger langt mere tid med at fokusere på nære objekter som mobil, tablet, laptop, tv og læsestof i forbindelse med deres studier gør, at de samtidig opholder sig mindre udendørs, hvor deres syn ville blive anvendt meget mere på lang afstand. Dette medvirker til, at problemerne med myopi stiger. Forskning viser, at børn som tilbringer megen tid udendørs løber en mindre risiko for myopi/nærsynethed.

Hvorfor stiger antallet af myope? Det faktum at myopi, eller nærsynethed, stiger kraftigt i store dele af verden hænger sandsynligvis med vores livsstil. Vi bruger mere tid indendørs med mobiler, tablets, laptops, tv og læsemateriale og mindre tid udendørs hvor synet anvendes på lang afstand (mindst seks meter). Ifølge forskningen menes det, at 50% af verdens befolkning vil være myope i 2050.

Hvordan kan dette afhjælpes? Der findes desværre ikke en kur for myopi, og vi kan ikke stoppe udviklingen fuldstændigt. Briller og kontaktlinser kan korrigere synsfejlen, men de kan ikke bremse myopiens udvikling. Der findes dog rent faktisk behandlingsmuligheder som kan bremse myopiens udvikling. Kontakt din optiker for yderligere information, eller læs om CooperVisions bløde MiSight® kontaktlinser til myopibehandling her.